Depositum og forudbetalt leje: hvad må du opkræve, og hvad skal du betale tilbage?

Hvad er forskellen?

Depositum er lejerens sikkerhed for udlejerens krav ved fraflytning: istandsættelse ud over almindelig slitage, manglende rengøring og lignende. Det er ikke penge, udlejeren kan bruge undervejs — det er en sikkerhedsstillelse, der skal gøres op, når lejemålet afleveres.

Forudbetalt leje er derimod husleje, der er betalt på forhånd og dækker de sidste måneder af lejeforholdet. Når lejeren har sagt op, bor hun de sidste måneder "på" den forudbetalte leje i stedet for at betale husleje.

Hvor meget må du opkræve?

Lejeloven sætter et loft for begge beløb: hver af dem må højst svare til tre måneders husleje (selve lejen — ikke aconto varme, vand og lignende). Det er altså muligt at opkræve op til seks måneders leje i alt ved indflytning, men ikke mere.

Husk, at loftet beregnes af den aftalte leje. Stiger lejen senere, kan depositum og forudbetalt leje reguleres tilsvarende — men det skal ske som en udtrykkelig opkrævning, ikke bare en antagelse.

Tilbagebetaling ved fraflytning

Når lejeren er flyttet, skal depositum gøres op. Udlejeren kan kun trække krav fra, der er dokumenterede og rejst rettidigt — typisk ved fraflytningssynet og i synsrapporten. Almindelig slid og ælde kan aldrig modregnes.

En god tommelfingerregel: gør regnskabet op skriftligt med posterne hver for sig (istandsættelse, rengøring, manglende husleje, forbrug), send det til lejeren, og betal restbeløbet hurtigst muligt. Langsom eller udokumenteret afregning er den mest almindelige vej til Huslejenævnet.

Tre fejl, vi ser igen og igen

De fleste tvister om depositum bunder i én af disse tre:

• Depositum bruges som "buffer" til manglende husleje undervejs i lejeforholdet — i stedet for at rykke for lejen.
• Der opkræves istandsættelse uden et dokumenteret fraflytningssyn.
• Forudbetalt leje opkræves, men lejeren opkræves alligevel husleje de sidste måneder — og beløbet "glemmes" i afregningen.