Rykkere og restancer: den rigtige rækkefølge, når huslejen udebliver

1. Forfaldsdag og respit

Lejen forfalder på den dato, kontrakten angiver — typisk den første i måneden. Lejeren har derefter en kort respit: betaler hun senest et par hverdage efter forfald, er betalingen rettidig. Først når respitten er udløbet, er lejen i restance.

2. Den venlige påmindelse

Lejeloven kræver ikke en venlig påmindelse, men den virker. De fleste restancer skyldes forglemmelse eller et fejlslagent kort, og en kort, neutral besked løser dem uden at belaste forholdet. Send den, så snart respitten er udløbet.

3. Påkravet — det formelle skridt

Er lejen stadig ikke betalt, kan du sende et påkrav. Det skal være skriftligt og sendes tidligst efter respitten er udløbet, angive præcist hvilket beløb der mangler, og oplyse, at lejeforholdet kan ophæves, hvis beløbet ikke betales inden fristen — som er 14 dage fra, at lejeren har modtaget påkravet.

Du må lægge et lovbestemt påkravsgebyr oven i. Beløbet reguleres hvert år; brug det aktuelle, ikke det fra en gammel skabelon. Et forkert gebyr gør ikke nødvendigvis påkravet ugyldigt, men et forkert restancebeløb gør.

4. Ophævelse — sidste udvej

Betales restancen ikke inden fristen, kan lejeforholdet ophæves skriftligt, og lejeren skal flytte straks. Betaler lejeren efter fristen, men før ophævelsen er sendt, er toget som hovedregel kørt for udlejer — så vær konsekvent i timingen.

Ophævelse er alvorligt for begge parter. Overvej, om en betalingsaftale er bedre, hvis lejeren ellers har betalt stabilt i årevis. Men lav den skriftligt, med datoer og beløb.

Hold styr på dokumentationen

Kan du ikke dokumentere rækkefølgen, taber du sagen. Gem derfor:

• Fakturaen med forfaldsdato
• Påmindelsen med afsendelsesdato
• Påkravet, gerne sendt så modtagelsen kan bevises
• Betalingshistorikken fra banken